GLINSEMASSE OG POLERVOKS, SAMT SLIBEARK/-BÅND

PIBEHOVED.
Pudsning af pibehoved foregår med en lærredsskive sammen med den brune voks (771/4). Denne voks har den fordel, at den både sliber og samtidig tager den overskydende voks og farve af selve pibehovedet.

PIBESPIDSEN.
Pibespidsen kan modstå en lidt grovere behandling. Her til anvendes en lærredsskive sammen med tællepimp. Tællepimpen har den fordel, at den sliber alle urenheder væk på selve pibespidsen. Den er især velegnet til fjernelse af kalkaflejringerne på Ebonitpibespidsen.

AFTRÆKNING.
Efter poleringen af pibe og pibespids, er næste stadie, at fjerne eventuelle voksrester og hertil skal anvendes en tør lærredsskive.
Aftrækningen skal foretaget omhyggeligt, da den senere glinsning ellers vil blive dårlig.

GLINSNING.
Hertil anvendes en blød bomuldsskive sammen med CANAUBA-voksen.
Anvend ikke for meget voks, da resultatet ikke bliver bedre - tværtimod.
Såfremt pibespidsen ønskes højglanspoleret kan ATOL/6 sammen med en blød bomuldsskive med fordel anvendes.

Bemærk:
Det bedste resultat opnås når piben hele tiden er i bevægelse, såvel horisontalt som vertikalt, medens der pudses/poleres.

A D V A R S E L .
Ved pudsning/polering af piben: sørg altid for at holde piben lige over pudseskivens centerlinie, da skiven meget let vil kunne "trække" den ned under sig og i værste fald slå piben ud af hænderne.
preload spinner